Rockstjernen Steven Tyler, der er forsanger i bandet Aerosmith, er blevet anklaget for overgreb.
Den 74-årige Steven Tyler er blevet anklaget for at have begået seksuelle overgreb mod en mindreårig pige. Han har angiveligt også tvunget hende til at få en abort.
LÆS OGSÅ: Mariah Carey anklages for at lyve om julehit
Det skriver Rolling Stone, der har fået indsigt i retsdokumenter i sagen.
Angiveligt er det sket tilbage i 1973. Dengang var sagsøgeren, der er en kvinde ved navn Julia Holocmb, lige fyldt 16 år. Efter sigende indledte hun et forhold til den dengang 25-årige Steven Tyler.
Kvinde, der i dag er 65 år, hævder, at de mødtes til en koncert i Portland, hvorefter Tyler tog hende med tilbage til sit hotelværelse.
På værelset fortalte Holcomb angiveligt om sin alder og sine problemer med forældrene. Derefter blev hun udsat for ‘diverse sensuelle overgreb’, hævder hun.
Hun påstår også, at Tyler tog hende med til sin næset koncert i Seattle, hvor han også skulle have misbrugt hende, inden han sendte hende retur til Portland.
I 1974 overtalte han ifølge Holcomb hendes mor til, at han skulle være hendes juridiske værge, men det sket aldrig.
Til gengæld fik hun lov til at flyve med ham rundt på turné, hvor han gentagne gange skulle have misbrugt hende seksuelt.
Et af overgrebene medførte, at hun i en alder af 17 år blev gravid. Ifølge Holcomb blev hun derefter truet til at få en abort af Tyler. Hun flyttede herefter retur til Portland, og så ikke stjernen igen.
Tyler har ikke kommenteret anklagerne, men i 2011 udgav han en bog, hvori han skriver, at han ‘næsten blev gift med en teenagebrud, efter hendes forældre forelskede sig i ham’.
LÆS OGSÅ: Whoopi Goldberg er endt i shitstorm
Han skriver også i bogen, at hendes forældre ’tillod ham at blive hendes værge, så han ikke blev anholdt, når han tog hende med ud af staten på turné’.