Nu sætter Mette Frederiksen ord på afsløringerne i den TV 2-dokumentaren ‘Den sorte svane’.

TV 2 udgav i går, tirsdag, dokumentarserien ‘Den sorte svane’. Statsminister Mette Frederiksen har endnu ikke set serien, men hun beskriver de afsløringer, den indeholder, som “meget voldsomme”.

Hun udtalte til TV 2, at det, hun har fulgt med i fra det offentlige rum, er både grænseoverskridende og chokerende.

LÆS OGSÅ  TV 2-korrespondent sælger rækkehus til næsten 11 millioner

“Det, jeg har kunnet følge med i det offentlige rum er meget, meget, grænseoverskridende, og det er meget, meget voldsomt, det der kommer frem,” udtalte Mette Frederiksen til TV 2.

Dokumentaren afdækker, hvordan advokater og erhvervsfolk bistår rockere og bandemedlemmer med kriminelle aktiviteter eller ser gennem fingre med svindel.

Som reaktion på dokumentaren meddelte SF tirsdag, at de vil indkalde justitsminister Peter Hummelgaard og erhvervsminister Morten Bødskov til samråd.

Forargelsen strækker sig dog bredere end SF. Samira Nawa, folketingsmedlem for Radikale Venstre, udtrykte på X sin chok og vrede over samarbejdet mellem over- og underverdenen om kriminalitet som svindel og ulovlig bortskaffelse af forurenet jord.

LÆS OGSÅ  Efter otte år: Populært TV 2-program stopper

Kontroverser opstod allerede inden dokumentarens udgivelse, da hovedpersonen, som gik undercover for at afsløre de kriminelles arbejde med falske fakturaer, forsøgte at få dokumentaren stoppet, fordi hun ikke længere ønskede at medvirke.

Det lykkedes hende dog ikke at få den stoppet, og derfor fik dokumentar-serien som bekendt premiere tirsdag.

Det er også blevet afsløret, hvor meget TV 2’s muldvarp har fået i løn for sit arbejde med dokumentaren.