Adeles 8-årige søn, Angelo, kan tilsyneladende godt lide at forskrække sin mor. Det er bare ikke altid, at det ender godt for den 34-årige stjerne.

I et interview med Elle Magazine har Adele afsløret, at hun fik en diskusprolaps i ryggen i januar 2021, fordi hendes 8-årige søn Angelo gav hende et chok.

LÆS OGSÅ: Kanye West langer igen ud efter Pete Davidson

Hvad der blot skulle have været en sjov prank udført af hendes søn, endte med at give hende en diskusprolaps på L6, som er nær hendes haleben.

Ifølge Page Six ville hendes søn blot give hende et chok, da hun forlod badeværelset, men desværre gik det ikke helt, som han sandsynligvis havde regnet med, at det ville.

Til Elle Magazine fortæller hun dog, at det ikke er første gang, at hun har problemer med sin ryg. Derimod har hun angiveligt haft en dårlig ryg ‘siden hun var teenager’, lyder det fra hende.

For nylig annoncerede Adele nye datoer til sine shows på Caesars Palace i Las Vegas, som begynder i denne måned.

LÆS OGSÅ: Madonna afslører: Fortryder begge sine ægteskaber

Sangerinden har ikke løftet sløret for, om hendes skade i ryggen vil have eller har haft nogen indflydelse på hendes kommende shows i Las Vegas, der er planlagt til at løbe af stablen frem til den 25. marts 2023.