Den amerikanske rapper måtte afbryde sin koncert, da han pludselig havde et enormt behov for at komme på toilettet.
Når man skal, så skal man. Det er et ordsprog, som de fleste kender – og måske endda også har brugt.
LÆS OGSÅ: Absurd rygte florerer: Nu afviser Bruce Willis-lejren
Og nu er det tydeligvis også et ordsprog, som rapperen Lil Nas X vil kunne forholde sig til. Han var nemlig nødt til at afbryde en koncert, fordi han måtte en tur på toilettet.
Cirka midtvejs i en koncert, som han afholdt i Atlanta, var han nødt til at tage en pause. Det skyldtes dog ikke, at han var kommet til skade eller var forpustet.
Derimod var grunden, at han følte, at der pludselig var et stort pres bagtil. Med andre ord, så var han nødt til at tage en pause fra sin koncert, fordi han skulle på toilettet.
Ikke nok med det, så valgte han simpelthen at lade sin mikrofon køre imens. Derfor kunne han også forklare sin fans, at han faktisk befandt sig på et toilet.
“Jeg er backstage, og det her er ikke en del af showet. Men jeg er ved at lægge en ond lort, så bær venligst over med mig, sagde han.
Derefter forklarede han, at han lige skulle bruge et par minutter, før han igen var klar til at genoptage sin koncert. Det viser en video, der er blevet delt på Twitter af en af de tilstedeværende fra publikum.
LÆS OGSÅ: Efter populær Netflix-serie: Nu sælges seriemorders briller for enormt beløb
Efterfølgende har Lil Nas X også udtalt sig om episoden. Her gjorde han det klart, at han ikke lavede sjov, og at han rent faktisk var nødt til at afbryde sin koncert, fordi han skulle på toilettet.