I de seneste dage har der floreret et rygte om, at Bruce Willis skulle have solgt rettighederne til sit ansigt. Dette rygte bliver nu afvist.

Tilbage i marts meldte Bruce Willis ud, at han havde besluttet sig for at indstille sin karriere. Det var en beslutning, der blev truffet, fordi han er blevet ramt af afasi, som resulterer i en nedsat evne til at tale.

LÆS OGSÅ: Phil Collins scorer formue: Sælger ud for enormt beløb

Derfor vakte det også stor opsigt, da flere medier skrev, at det ikke var slut med at se Bruce Willis i nye film, til trods for, at det var blevet gjort meget klart, at han havde valgt at indstille sin karriere.

Flere medier, herunder Daily Mail og The Telegraph, har bragt historien om, at nye film med Bruce Willis skulle være på vej, fordi han har solgt rettighederne til sit ansigt til en deepfake-virksomhed fra Rusland.

Hvad det vil sige er, at det fremadrettet skulle være muligt at lave film med Bruce Willis, uden at han selv indspillede filmen, da den efterfølgende ville blive udsat for en omgang teknisk manipulation.

Nu har Bruce Willis’ manager slået fast, at denne historie absolut intet har på sig. Det skriver BBC.

Derudover er der også repræsentant for det føromtalte firma, der har været ude at afvise historien. I denne forbindelse er det også blevet udtalt, at han stadig har rettighederne til sit eget ansigt.

LÆS OGSÅ: Prins Harry og Meghan vil købe nyt hus i eksklusivt område

Angiveligt skulle der dog være en aftale i stand om en reklamefilm, hvor de har fået tilladelse til at bruge hans ansigt. Det er dog ikke noget, der er blevet bekræftet af Bruce Willis-lejren.