Pink Floyd-medlemmet Roger Waters kom onsdag med en chokerende udtalelse om Ukraine under en tale i FN’s Sikkerhedsråd.

Den 79-årige Roger Waters, der er kendt som medlem af det ikoniske band Pink Floyd, formåede at sætte gang i en opsigtsvækkende debat, da han onsdag talte i FN’s Sikkerhedsråd.

LÆS OGSÅ: Prins Harry og Meghan Markle sagsøges

Her udtalte han, at han mener, at Ukraine til en vis grad har været med til at fremprovokere, at Vladimir Putin har invaderet landet.

Waters var med over en videoforbindelse, hvor han både fordømte krigen og opfordrede til våbenhvile, men i samme ombæring også hævdede, at Ukraine selv bærer en del af ansvaret for at fremprovokeret invasionen.

“Ruslands invasion af Ukraine var ulovlig. Jeg fordømmer den på det kraftigste,” lød det ifølge nyhedsbureauet Ritzau fra den 79-årige Waters.

“Men den russiske invasion skete ikke uden provokation. Så jeg fordømmer også provokatørerne på det kraftigste,” fortsatte han.

Udtalelserne førte bl.a. til hård kritik fra den ukrainske FN-ambassadør, Serhij Kyslytsja, der anklagede Waters for at være en del af den russiske propagandamaskine.

LÆS OGSÅ: Olivia Newton-Johns mand taler ud om hendes sidste dage

Waters er kendt i hele verden for sin musikalske karriere. Han er især kendt for at have været med til at grundlægge det britiske band Pink Floyd, hvori han i mange år var et af de mest fremtrædende medlemmer.