Mandag blev den amerikanske rapper PnB Rock skudt og dræbt. Den kendte rapper blev skudt på en restaurant.
PnB Rock var ude at spise vafler med sin kæreste, da han blev skudt og dræbt. Og nu har politiet i Los Angeles løftet sløret for, hvad de mener, der har ført til rapperens død.
LÆS OGSÅ: Ville sætte fokus på tarmsygdom: Ryan Reynolds endte selv med operation
Den amerikanske rapper, hvis borgerlige navn er Rakim Hasheem Allen, blev dræbt, da han og hans kæreste, Stephanie Sibouenheuang, sad og spiste på Roscoe’s House of Chicken ‘N Waffles.
En gerningsmand kom ind på restauranten, hvorefter han henvendte sig direkte til rapperen. Her bad han PnB Rock om at aflevere hans smykker og andre genstande.
Kun få sekunder efter, trak gerningsmanden en pistol frem, hvorefter han skød den 30-årige rapper flere gange.
Nu har politiet i Los Angeles meldt ud, at der er en stor chance for, at det var et opslag fra kæresten på Instagram, hvor hun skrev, hvor parret befandt sig, der fik gerningsmanden til at rette henvendelse.
“PnB Rock var med sin familie, og de nød et simpelt måltid. Han blev brutalt angrebet af et individ, der havde opdaget hans lokation efter et billede på sociale medier,” siger Michel Moore, der er politichef i Los Angeles, ifølge Los Angeles Times.
Efter skuddrabet på PnB Rock, har hans kæreste valgt at slette hele sin profil på det sociale medie.
LÆS OGSÅ: Britney Spears’ eksmand efterlyst
Kort inden frokosten havde PnB Rock også selv opdateret sin profil på Instagram. Her han havde delt billeder af, at han var ude at køre, og at han var iført en masse smykker.