Britney Spears’ mand, Sam Asghari, har taget hende i forsvar, efter hendes eksmand har udtalt, at parrets sønner ikke vil se hende.
Popstjernens mand har taget hende i forsvar, efter hendes eksmand Kevin Federline har udtalt, at deres to fælles sønner, 16-årige Preston Federline, og 15-årige Jayden James Federline, ikke ses med hende.
LÆS OGSÅ: Tom Cruise vælter Leonardo DiCaprio af pinden
I et sjældent interview med ITV News, der blev delt på forhånd med avisen Mail on Sunday, sagde popstjernens tidligere mand, at deres drenge ikke har set deres mor i flere måneder og ‘har besluttet, at de ikke ser hende lige nu’.
Ifølge avisen pegede Kevin på Britneys tidligere Instagram-opslag af hendes nøgenbilleder, som er censureret, og hendes udtalelser om ham og hendes familie som årsager til drengens beslutning.
“Min kone har aldrig postet et nøgenbillede, med undtagelse af hendes numse, hvilket er ret beskedent i disse dage,” skrev Sam Asghari på Instagram, da han tog sin kone i forsvar.
“”Alle andre opslag var med underforstået nøgenhed, som kan ses i enhver reklame for lotion eller sæbe.”
“Der er ingen gyldighed i hans udtalelse om, at børnene tager afstand, og det er uansvarligt at fremsætte den udtalelse offentligt.”
LÆS OGSÅ: Stripper sætter prins Harrys underbukser til salg: Forventer enorm pris
Drengene selv har dog ikke udtalt sig i denne forbindelse, hvorfor det ikke vides, hvad der egentlig er op og ned i deres forhold til deres mor.