En stripper har planer om at sætte et par af prins Harrys brugte underbukser til salg – og hun forventer, at salget kan indbringe en stor sum penge.

Prins Harrys underbukser fra hans kendte stripbillardspil i Sin City, bliver inden længe sat til salg. En tidligere stripper siger, at hun har beholdt underbukserne i et årti, men at hun nu er klar til at sælge. Det skriver TMZ.

LÆS OGSÅ: Selena Gomez med vild udmelding om sin skuespillerkarriere

10-års jubilæet for prins Harrys vilde nat i Las Vegas nærmer sig i denne måned, og den tidligere stripper, Carrie Royale, mener, at det er det rette tidspunkt at sælge hans underbukser, der stammer fra den meget omtalte nat.

Carrie Royale hævder, at hun var på hotelværelset med prins Harry, da han smed alt tøjet og spillede billiard. Derfor sælger hun også både den kjole og badedragt, hun bar samme aften.

Og hvad kan man få for et par brugte underbukser fra prins Harry? Ifølge Carrie Royale kan man få mere end 1 million dollars for dem. Det forventer hun nemlig, at det højeste bud kan ende på.

Både billeder og videoer af prins Harry, der spillede billiard uden så meget som en trevl på kroppen, blev offentliggjort i august 2012.

Carrie Royale påstår desuden, at prins Harry lagde vejen forbi Larry Flynts Hustler Club under sin vulde tur til Las Vegas, hvorfor det er den famøse stripklub, der står for auktionen.

“Jeg holder auktionen for at hjælpe med at minde ham om hans sjove side. Den side, som hans ægteskab med hans kone Meghan har forsøgt at kontrollere,” lyder det fra den tidligere stripper.

Auktionen starter på torsdag med et startbud på 10.000 dollars. Hvis buddet ender over 800.000 dollars, får vinderen en 3-liters 1996 Dom Pérignon Rosé, der har en værdi på over 200.000 dollars.

LÆS OGSÅ: Khloé Kardashian er blevet mor til to

Og ikke nok med det, så er der også en del af indtægterne fra auktionen, der vil blive doneret til Harry og Meghans velgørenhedsorganisation, Archewell.

author avatar
Nicolai Ohlsen