Der er to byer, der har dystet om at få lov til at afholde næste års Eurovision, og nu er valget blevet truffet.

Valget om, hvor Eurovision skal holdes næste år, har stået mellem Liverpool i England og Glasgow i Skotland.

LÆS OGSÅ: Britney Spears raser mod sin mor: Knep dig selv

Nu er der dog blevet truffet en beslutning om, hvilken by, der for æren af at være værtsby næste år. Og i denne omgang er det Liverpools tur til at danne rammerne om sangkonkurrence.

Det skriver flere britiske medier, herunder BBC.

Der er ellers tradition for, at det er sidste års vinder, der skal afholde showet. Sådan kommer det dog ikke til at være i 2023.

Seneste vinder var nemlig Ukraine, og her er det ikke muligt at afholde showet som følge af krigen. Derfor valgte man, at det i stedet skulle være Storbritannien, der skulle være værtsland.

Dette blev meldt ud allerede i juni af European Broadcast Union (EBU), der står for at arrangere Eurovision.

LÆS OGSÅ: Efter brud fra Kim Kardashian: Nu sletter han beviserne

Der er op til flere britiske byer, der har været på tale om mulig værtsby. I sidste ende er det dog Liverpool, der er blevet valgt til at være vært for det storstilede show i 2023.