Den kendte sangerinde blev fredag erklæret død. Nu viser det sig dog, at det slet ikke er tilfældet.

Fredag kunne have været en sorgens dag for fans af sangerinde Joni Mitchell.

LÆS OGSÅ: Nu er det afgjort: Denne by bliver værtsby for Eurovision

Det amerikanske medie skrev nemlig tidligt fredag morgen amerikansk tid, at den kendte sangerinde var gået bort.

Nu har det dog vist sig, at det faktisk slet ikke er tilfældet. Derimod lever den i dag 78-årige sangerinde fortsat.

Hendes repræsentanter har dog været nødt til at melde ud, efter historien blev bragt af People. Her blev det gjort klart, at hun ikke er død, og at hun har det godt.

Blandt andet har mediet Variety haft kontakt til en talsperson for den kendte sangerinde, som har bekræftet, at alt er godt. Derfor var der altså tale om en fejl, da People skrev, at hun var død.

Det ændrer dog ikke på, at People har fået skrevet en nekrolog, som de tilsyneladende er kommet til at udgive for tidligt.

Ifølge Variety kunne man også se på artiklen, at den faktisk slet ikke var klar til at blive udgivet. Blandt andet var hendes alder ikke blevet indsat i overskriften, hvor der i stedet var et fyldord indsat.

LÆS OGSÅ: Elon Musk får retssag udsat

Hertil er der også flere afsnit i løbet af artiklen, hvor der har været mangel på information. Til trods for dette, endte People alligevel med at sende nyheden ud på det sociale medie Twitter.