Elon Musk, der er stifter og ejer af Tesla, skulle have været i retten den 17. oktober, men nu har han fået sin retssag udsat.

Twitters retssag mod Elon Musk er blevet udsat. Det har en dommer i den amerikanske delstat Delaware gjort klart.

LÆS OGSÅ: Grammy-vindende sangerinde død

Det blev afgjort af dommeren torsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Grunden til, at han har fået sin retssag udsat er, at han nu har fået tid til at færdiggøre sit køb af det sociale medie. Det har han ellers forsøgt at slippe for i løbet af de seneste måneder.

Elon Musk modtog et tilbud om at overtage Twitter mandag, hvor han gjorde det klart, at han har brug for mere tid til at finde ud af, hvordan han får finaniseret de 44 milliarder dollars, der skal bruges, skriver nyhedsbureauet AP.

Oprindeligt skulle han have været i retten den 17. oktober, men han har nu købt sig lidt mere tid. Dommeren har nemlig givet ham frem til den 28. oktober til at få styr på finansieringen.

Såfremt det ikke er muligt for at ham at nå dette, så vil der blive fastsat en ny dag til retssagen, som vil finde sted i november, lyder det fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Brad Pitt reagerer på voldsomme beskyldninger

Købet har været længe undervejs, da det allerede i april i år kom frem, at Elon Musk var nået til enighed med Twitter om et køb. Siden da har han dog forsøgt at komme ud af købsaftalen igen.