Angelina Jolie har fremsat voldsomme beskyldninger mod eksmanden Brad Pitt. Disse beskyldninger reagerer han nu på.

Jolie beskylder Pitt for at have ruske i hende, skubbe hende ind i en dør, og at have taget kvælertag på sit eget barn.

LÆS OGSÅ: Britney Spears raser mod sin mor: Knep dig selv

Det kom frem tidligere på ugen, og siden da har Brad Pitt ikke kommenteret på beskyldningerne. Nu har den kendte skuespiller dog valgt at tage bladet fra munden.

Det er dog ikke Brad Pitt selv, der har udtalt sig. Derimod har han udtalt sig gennem sin advokat, Anne Kiley. Her afviser han ifølge Page Six alle beskyldninger om, at han skulle have udøvet vold mod Jolie og børnene.

Ifølge det amerikanske medie har advokaten gjort det klart, at den 58-årige skuespiller ‘ikke vil tage ansvar for noget, han ikke har gjort’.

“Brad har indrømmet alt, hvad han har været ansvarlig for fra dag et – i modsætning til den anden part. Han har ikke tænkt sig at indrømme noget, han ikke har gjort,” lød det fra Anne Kiley.

Hertil er der også blevet sendt en stikpille i retning af Angelina Jolie, der beskyldes for at have forsøgt at ‘bruge offentlige myndigheder’ imod Brad Pitt.

Advokaten forklarede, at Brad Pitt er vant til at blive udsat for personlige angreb og beskyldninger, og at den pågældende sag er overdraget til de offentlige myndigheder, som har truffet egne beslutninger.

LÆS OGSÅ: Efter brud fra Kim Kardashian: Nu sletter han beviserne

“Heldigvis har de forskellige offentlige myndigheder, som den anden part har forsøgt at bruge imod ham, truffet deres egne individuelle beslutninger. Brad vil fortsætte med at besvare beskyldningerne i retten, som han konsekvent har gjort,” lød det.