Den mand, der skød Lady Gagas hundelufter, er nu blevet dømt – og han skal lang tid bag tremmer.
Manden, der stod bag skyderiet mod Lady Gagas hundelufter, og derefter stjal hendes hunde, skal bag tremmer. Og det skal han i mere end to årtier.
LÆS OGSÅ: Amber Heard forlanger ny retssag mod Johnny Depp
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Dommen er faldet efter, at manden, der hedder James Howard Jackson, mandag indgik et forlig. Det betød, at han ikke ville bestride anklagerne om forsøg på manddrab.
Samtidig erklærede han sig også skyldig i at have forårsaget alvorlig skade på et andet menneske.
Det hele har dog ikke været skidt for ham i forbindelse med forliget. Til gengæld for, at han erklærede sig skyldig i ovenstående, er anklagemyndigheden nemlig gået med til at droppe yderligere anklager om røveri og overfald.
Alligevel kan han dog se frem til at tilbringe lang tid bag tremmer. Den 20-årige mand er nemlig blevet idømt en fængselsstraf på 21 år, lyder det fra AP.
“Forliget betyder, at Mr. Jackson bliver holdt ansvarlig for at udføre en følelseskold og brutal voldshandling, og det betyder, at vores offer får retfærdighed,” lyder det fra anklagemyndigheden.
James Howard Jackson var en blandt fem personer, der var med til at planlægge røveriet af Lady Gagas hunde i februar 2021.
LÆS OGSÅ: Tidligere Spice Girl langer ud efter tv-kendis
Desuden var han også en af to personer, der stod for at udføre røveriet, der gik galt. Det endte nemlig med, at sangerindens hundelufter, Ryan Fischer, blev skudt.