Har du altid haft et ønske om at eje et stykke af Bob Dylans historie, har du nu mulighed for dette.
Et meget sjældent og unikke stykke af Bob Dylans historie bliver nu sat til salg. Den originale og håndskrevne sangtekst til en af hans mest kendte sange ‘Desolation Row’ kan nemlig snart købes – men det bliver ikke billigt.
LÆS OGSÅ: Netflix-stjerne tiltalt for seksuel krænkelse i fem år gammel sag
Bob Dylan skrev sangteksten på et par ark papir tilbage i 1965, og nu bliver netop disse stykker papir sat til salg for første gang nogensinde. Det skriver TMZ.
Foruden at indeholde den originale sangtekst, kan man også se på papirerne, at Bob Dylan har rettet i teksten.
Det er virksomheden Moments In Time, der står for at håndtere salget af de sjældne stykker papir. Er det noget, du skulle have et ønske om at erhverve dig, skal du betale 425.000 dollars for dem, hvilket svarer til cirka 3 millioner kroner.
‘Desolation Row’ er i hele verden kendt som en af hans mest kendte sange. Det er en sang, der har meget at byde på, da den er over 11 minutter lang.
Desuden er det også den sidste sang, der er at finde på hans album fra 1995, ‘Highway 61 Revisited’, som bliver åbnet med et andet af hans største hits ‘Like a Rolling Stone’.
LÆS OGSÅ: Skuespiller skal betale enormt beløb til eksmand efter skilsmisse
Ifølge TMZ er sælgeren en mand, der har været venner med Bob Dylan, siden de var børn. Han fik papirerne for over 20 år siden og holdt fast i dem, indtil han besluttede at sælge.