Den kendte skuespiller Valerie Bertinelli er blevet skilt, og det har kostet hende et anseeligt millionbeløb.

Tirsdag blev det meldt ud, at den amerikanske skuespiller Valerie Bertinelli er blevet skilt. Hun og hendes eksmand Tom Vitale er nemlig gået fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Joe Jonas afslører, at han mistede rolle til Andrew Garfield

Og den 62-årige skuespiller lagde ikke skjul på, at hun var glad for, at skilsmissen endelig var blevet officiel, da hun offentliggjorde det.

“Den 22/11-22 er jeg officielt fucking skilt. Lykkeligt skilt. Endelig. Det er endelig forbi,” lød det fra hende, da hun meldte ud, at de er blevet skilt.

Nu har det dog vist sig, at der ikke kun er grund til at smile for den kendte skuespiller. Det har nemlig ikke været helt billigt for hende at blive skilt fra Tom Vitale.

Det skriver det amerikanske medie People, der har fået indsigt i en række af de dokumenter, der er blevet indsendt i forbindelse med deres skilsmisse.

Af et af de disse dokumenter fremgår det, at hun skal betale sin eksmand intet mindre end 2,2 millioner dollars i forbindelse med deres skilsmisse. Det er svarende til omtrent 15,7 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Marilyn Monroes bryllupstøj på auktion: Forventes at indbringe vildt beløb

Til gengæld kan hun dog glæde sig over, at hun slipper for at skulle betale et ægtefællebidrag i fremtiden. Mediet skriver nemlig, at hverken Valerie Bertinelli eller Tom Vitale vil få et ægtefællebidrag.