Efter at have sendt en gedigen sviner i retning af både sin mor og far, er Britney Spears igen forsvundet fra de sociale medier.

Det er ikke ligefrem første gang, at det er sket. Men nu har hun gjort det igen. Britney Spears har slettet sin Instagram.

LÆS OGSÅ: Pierce Brosnan i bommert: Kostede ham stor rolle

Den 40-årige sangerinde valgte at deaktivere sin profil torsdag. Det sker kun få dage efter, at hun har sendt en sviner i retning af sin far, Jamie, og mor, Lynne, for at have behandlet hende som en ‘hund’. Det skriver Page Six.

“Hvorfor gik du og familien med til det og behandlede mig som en hund?” har hun skrevet som tekst til et opslag, hun delte tirsdag, men efterfølgende har slettet.

“Hvad gør dig så fantastisk speciel? Hvad gør dine andre døtre så fantastisk specielle, at du behandlede mig som mindre end en hund?” skrev hun også, hvilket var rettet mod hendes far.

Britney hævdede også, at hendes far ‘altid fortalte mig, at jeg var tyk, så jeg følte mig aldrig smuk eller god nok’.

Det er dog ikke kun hendes far, der har fået en tur på de sociale medier. Blot et døgn inden, havde hun nemlig også anklaget sin mor for at slå hende, fordi hun havde været ude at feste.

“Første gang, jeg nogensinde fik tæsk, var den nat Paris (Hilton, red.) og Lindsay (Lohan, red.) satte mig af ved mit strandhus med mine babyer,” skrev sangerinden i et siden slettet indlæg.

LÆS OGSÅ: Kanye West indrømmer: Er lun på Kylie Jenners veninde

“Min mor så på Jayden og Preston. Ja, jeg festede til kl. 04. Jeg gik ind, hun kiggede på mig og slog mig så hårdt, at jeg aldrig vil glemme det!”