Den kendte skuespiller, der blandt andet er kendt for sin rolle i ‘Game of Thrones’, er afgået ved døden.

Skuespiller Wilko Johnson, som mange kender for hans rolle ‘Game of Thrones’, er afgået ved døden i en alder af 75 år.

LÆS OGSÅ: Christina Ricci måtte sælge ud efter bekostelig skilsmisse

I den kendte serie havde han rollen som den stumme bøddel Ser Ilyn Payne, som mange kender ham for.

Inden han fik sin rolle i HBO-serien, var han dog allerede slået igennem med bandet Dr Feelgood. Herefter formåede han også at holde en solokarriere kørende i fire årtier.

Ifølge BBC er dødsfaldet blevet bekræftet af hans repræsentanter i et opslag på Twitter.

“Dette er en meddelelse, vi aldrig har ønsket at lave, og vi gør det med et meget tungt hjerte: Wilko Johnson er død. Han døde i sit hjem mandag 21. november. Tak for at respektere familien privatliv i den triste tid. RIP Wilko Johnson,” lyder det.

For 10 år siden kom det frem, at han havde overlevet kræft i bugspytkirtlen. Dengang troede man, at det var terminal kræft, men han nægtede at lade sig behandle med kemoterapi.

Efterfølgende fandt man ud af, at der faktisk ikke var tale om uhelbredelig kræft. Derimod viste det sig, at der var tale om en mindre aggressiv neuroendokrin tumor.

LÆS OGSÅ: Batman-stjerne slår fast: Er klar til pension

Han spillede sin sidste koncert for blot en måned siden, hvor han optrådte i London den 28. oktober. Hidtil er der ikke blevet meldt noget ud om, hvad dødsårsagen er.