Den kendte producer og rapper har afsløret, at han var tæt på at dø, da han fik en hjerneblødning i 2021.
I januar 2021 blev Dr. Dre med stor hast indlagt på hospitalet, fordi han var blevet ramt af en hjerneblødning.
LÆS OGSÅ: Gwyneth Paltrows datter i problemer med politiet
Det sendte et chok gennem hele musikverdenen, da det naturligvis var en alvorlig situation, men heldigvis klarede den legendariske rapper og producer sig.
Nu har han afsløret, at der faktisk skulle gå et stykke tid, før det gik op for ham, hvor alvorlig situation, det egentlig havde været.
Det har han fortalt om i podcasten ‘Workout the Doubt’, hvor han også afslører, at han faktisk var tæt på at dø.
“Jeg var indlagt på hospitalet Cedars-Sinai. Der var nogle gæster eller familie, de ikke ville lukke ind på grund af corona, men de lod min familie komme på besøg,” fortæller han.
Han fortæller også, at han har fundet ud af, at lægerne faktisk lod dem komme på besøg for at sige farvel, da de troede, at han skulle dø.
“Efterfølgende har jeg fundet ud af, at de lod dem komme for at sige farvel en sidste gang. De troede, jeg ville dø,” lyder det.
LÆS OGSÅ: Michael Bublé jubler: Deler lykkelig nyhed
I alt var han indlagt i to uger, hvor han blev vækket hver time, fordi han skulle udføre test, der skulle vise, at hans tilstand ikke var blevet forværret.