Popsanger Darius Campbell afgik ved døden i august. Nu er dødsårsagen blevet afsløret.
Den britiske popstjerne, 41-årige Darius Campbell, blev i august fundet død i sin bolig i Rochester i USA.
LÆS OGSÅ: Harrison Ford bryder i gråd under filmpræsentation
Da han blev fundet, meddelte det lokale politi, at der ikke var noget, der virkede mistænkeligt ved hans død.
I forbindelse med hans dødsfald, blev der dog ikke offentliggjort en dødsårsag. Det er nu blevet afsløret, og det er ikke en specielt udbredt dødsårsag, viser det sig.
Ifølge The Mirror har obduktionsrapporten nemlig vist, at han døde som følge af indånding af det farlige kemikalie Chlorethan. På dansk er det også kendt som Klorethan.
Dødsårsagen bekræftes af Southern Minnesota Regional Medical Examiner’s Office over for nyhedsbureauet PA.
Stoffet kaldes også for Ethylchlorid, og er en kemisk forbindelse, der bruges til flere formål. Blandt andet bruges det i benzintilsætningsstoffer, plast, farvestoffer, lægemidler m.m.
Tilbage i 80’erne var det et populært gadestof, der blev inhaleret. Siden dengang har det dog været mindre udbredt.
Årsagen til, at man inhalerer det er, at det kan resultere i en eufori og hallucinose. Det kan dog også føre til både svimmelhed, forvirring, bedøvelse m.m.
LÆS OGSÅ: Dannede par med Pamela Anderson: Nu sælger han nøgenbilleder
Det er blevet slået fast, at det er det, der kostede Darius Campbell livet i en alder af kun 41 år. Der er dog ikke blevet meldt noget ud om, hvorvidt det er sket med vilje eller ej.