Det er ikke noget nyt, at Britney Spears deler billeder uden tøj på. Det er dog sjældent, at hun deler et sådant billede, der er direkte henvendt til hendes far.
Natten til mandag, er det dog netop, hvad hun har gjort. Det skriver mediet Hollywood Reporter, der også nåede at fange den oprindelige tekst til billedet.
LÆS OGSÅ: Robbie Williams taler ud om stofmisbrug
På det omtalte billede kan man se, at den 40-årige popstjerne har placeret sig på sine knæ i en seng. Og man ser også tydeligt, at hun ikke har en eneste trevl på kroppen.
Hertil ses det også, at hun holder sine hænder på ballerne, som er blevet dækket til med en emoji. Det har hun sandsynligvis gjort, da billedet ellers vil blive fjernet af Instagram.
Og ifølge Hollywood Reporter havde hun også valgt at vedlægge en tekst, hvori hun adresserede sin far, Jamie Spears. Da de to har et meget anspændt forhold til hinanden, var det bestemt ikke pæne ord.
“Kan du se det her billede? Kys mig i min fucking røv, din fucking skiderik,” havde hun angiveligt skrevet som tekst til billedet.
LÆS OGSÅ: Dannede par med Pamela Anderson: Nu sælger han nøgenbilleder
Efterfølgende har hun valgt at fjerne teksten, men billedet er dog fortsat at finde på det sociale medie.