Liam Payne, som de fleste kender fra det britiske hitband One Direction, har fundet kærligheden på ny.
Den tidligere One Direction-stjerne har fundet sammen med en 23-årige amerikanske Kate Cassidy, som han havde med til fest lørdag aften.
LÆS OGSÅ: Havde netop annonceret turné: Nu går verdensstjerne på pension
Venner til parret siger, at de er glade for hinanden, og at 29-årige Liam tilbragte sin lørdag aften med den skønne blondine på Inca i London.
De blev spottet på vej væk fra den kendte natklub og restaurant i Mayfair, hvor de gik hånd i hånd i de tidlige morgentimer.
“De er vilde med hinanden. Kate er en vild pige, så Liam kan se frem til en sjov tur. Hun er altid på natklub og ser ud til at elske London,” lyder det fra en kilde tæt på parret, der har udtalt sig til The Sun.
Den 23-årige Kate Cassidy, der blandt andet er nære veninder med modellen Chantel Jeffries, er oprindeligt fra New Jersey og gik på universitet på University of Charleston i South Carolina.
Ifølge kilder har hun en britisk far, hvorfor Storbritannien ikke er helt ukendt for hende. Desuden lyder det også, at hun har tilbragt de seneste to måneder i den britiske hovedstad.
Lørdag delte hun selv et billede af hende og Liam på Instagram, hvor hun har omtrent 8.000 følgere. På billedet kan man se, at hun er klædt ud som Pamela Anderson i 1996-filmen Barb Wire.
LÆS OGSÅ: Helt vildt: Så mange joints ryger Snoop Dogg om dagen
Liam er derimod klædt ud som Motley Crue-trommeslager Tommy Lee, som i en periode dannede par med Anderson.