Sangstjernen er kommet med en overraskende afsløring om sine planer for fremtiden, som indebærer, at hun skal tilbage på skolebænken.

Britiske Adele er en af de største sangstjerner i verden, og har haft en yderst indbringende karriere. Det estimeres, at hun har en formue på omtrent 1,6 milliarder danske kroner.

LÆS OGSÅ: Første gang i seks år: Nu gør Rihanna det

For tiden er i færd med at afvikle en række shows i Las Vegas, som har været udskudt flere gange – blandt andet på grund af corona, men også Adeles egen utilfredshed over sceneshowet.

I forbindelse med disse shows er der også blevet afholdt en række arrangementer for fans. Ved et af disse arrangementer kom hun ifølge BBC News med en overraskende udmelding.

Her gjorde hun det nemlig klart, at hun har en plan for, hvad hun vil med sit liv, når hun er færdig med at afvikle sine shows i Las Vegas. Og det er ikke at bure sig inde i studiet, så hun kan indspille et nyt album.

Derimod har hun planer om at vende tilbage til skolebænken, da hun har et ønske om at tage en universitetsgrad i engelsk litteratur,

“Efter Las Vegas vil jeg have en universitetsgrad i engelsk litteratur, sagde hun ifølge BBC News.

Desuden fortalte den 34-årige stjerne også, at såfremt hun ikke var slået igennem som sanger, havde hun sandsynligvis valgt at gøre karriere som underviser i netop litteratur.

Hun afslørede også, at hun ville ønske, at hun havde haft muligheden for at gå på universitet, men

“Jeg ville ønske, jeg havde gået på universitetet og fået den oplevelse med,” sagde hun også.

Hun tilføjede dog også, at hun ikke vil blive skrevet ind på et fysisk universitet. Derimod vil hun tage sin uddannelse online via fjernundervisning.

LÆS OGSÅ: Taylor Swift sætter ny Spotify-rekord

Adele forventer, at hun er færdig med at tage sin universitetsgrad i engelsk litteratur i 2025.