Will Smith fik gjort sig selv uheldigt bemærket, da han stak Chris Rock en lussing på Oscar-scenen. Nu bliver han sammenlignet med en morder.

Fredag delte Will Smith en video, hvori han sagde undskyld til Chris Rock, som han stak en lussing, efter at han lavede en joke om hans kone, Jada Pinkett Smith.

LÆS OGSÅ: Depp springer ud som kunstner: Tjener stort millionbeløb

I denne video fortæller han, at han har forsøgt at række ud til Chris Rock, men at han blev afvist.

Tilsyneladende har Chris Rock ikke ønsket at tale med Will Smith, men han har intet imod at bruge ham i sine shows. Kun få timer efter optrådte Rock i Fox Theatre i Atlanta, hvor han sendte en stikpille i retning af Smith.

Her gik han nemlig så langt, at han valgte at sammenligne Will Smith med Suge Knight, som er dømt morder og sidder i fængsel. Det skriver mediet People.

“Alle prøver på at være et fucking offer,” lød det ifølge People fra Rock, hvilket han fulgte op med:

“Hvis alle påstår at være et offer, så er der ingen, der hører de rigtige ofre. Selv mig, der fik tæsk af Suge Smith – Jeg tog på arbejde dagen efter. Jeg har børn.”

LÆS OGSÅ: Eksmand langer ud: Ikke overbevist om, at det holder

Derfor tyder det ikke på, at Chris Rock er klar til at tage imod undskyldningen fra Will Smith endnu.