Den kendte skuespiller Tom Holland har besluttet at trække stikket for en stund, og tage en pause fra de sociale medier.
Hvis man følger Tom Holland på Instagram, har man sandsynligvis lagt mærke til, at aktiviteten har været begrænset.
LÆS OGSÅ: Kendt skuespiller anklaget for indbrud
Lørdag aften vendte han dog tilbage, men det blev kun for en ganske kort stund.
Den britiske skuespiller, der især er kendt for sin rolle som Spider-Man, har nemlig delt en video, hvori han fortæller, at han bevidst har valgt at holde sig fra de sociale medier siden starten af juli.
“Jeg har taget en pause fra sociale medier på grund af mit mentale helbred, for jeg bliver overstimuleret og overrumplet af at være på Instagram og Twitter,” fortæller han i videoen.
Han fortæller også, at han føler, at han bliver fanget i en ond spiral, hvorfor han har besluttet sig for at slette appen.
“Jeg bliver fanget i en ond spiral, når jeg læser ting om mig selv online, og det er i sidste ende meget skadeligt for mit mentale helbred. Derfor har jeg besluttet mig for at tage et skridt tilbage og slette appen,” lyder det også fra ham.
LÆS OGSÅ: FBI fanger Alec Baldwin i løgn om skudulykke
I videoen fortæller han ikke noget om, hvor lang tid han har planer om at holde pause fra de sociale medier.