Kanye West og Kim Kardashians skilsmisse fortsætter med at trække i langdrag. Det har betydet, at Kanye West nu har mistet sin femte skilsmisseadvokat.

Kanye Wests nuværende skilsmisseadvokat, Samantha Spector, har tidligere bedt dommeren om at afløse hende som advokat, idet hendes forhold til Kanye var blevet brudt. Hun ville dog ikke sige hvorfor. Det skriver TMZ.

LÆS OGSÅ: Han dræbte Nicki Minajs far: Nu har han fået sin dom

Hun havde en dato fastsat i næste uge, hvor hun officielt ville trække sig tilbage, men dommeren imødekom hendes anmodning allerede fredag i denne uge, hvorfor hun nu er ude af sagen, og Ye mangler derfor en advokat igen.

Hertil gjorde dommeren det også klart, at Kanye skal sørge for at indsende sine økonomiske papirer, så de resterende problemer kan blive løst. Hvis ikke han gør det, så vil sagen blive sendt i retten.

Beslutter Kanye sig for, at han ikke vil imødekomme dette, så kommer sagen sandsynligvis for retten til december, hvor Kim vil være markant bedre stillet end sin eksmand.

TMZ var det første medie, der skrev, at Kim Kardashian indsendte en skilsmisseerklæring tilbage i marts, hvilket gjorde det officielt, at hun og Kanye West ikke længere dannede par.

Til trods for, at det er lang tid siden, at processen blev startet, er der stadig en række ting, der mangler at blive løst. Blandt andet er de ikke blevet enige om forældremyndigheden samt fordeling af deres ejendommen.

LÆS OGSÅ: Efter viral podcast: Elon Musk blev stoftestet af myndighederne

Kilder med forbindelse til Kim og Kanye siger, at de kommer overens, som er blevet bevist ved deres børns sportsbegivenheder og familiesammenkomster, men det har alligevel været en rutsjebanetur.