Den verdenskendte sangerinde Tina Turner er i stor sorg, efter at have mistet sin søn.
Den 83-årige ‘Queen of Rock ‘n’ Roll’ er blevet ramt af en stor sorg. Tina Turner har nemlig mistet sin søn.
LÆS OGSÅ: Nick Carter anklaget for voldtægt
Turners yngste søn er ifølge det amerikanske medie TMZ gået bort i en alder af blot 62 år.
Det lyder, at han gik bort fredag morgen. Her blev han fundet ude foran sit hus af nogle naboer. Da de fandt ham, opdagede de, at han havde problemer med at trække vejret.
Det fik dem straks til at sætte i gang med at yde førstehjælp til den 62-årige Ronnie Turner. Hertil blev der også sørget for, at der blev tilkaldt professionel hjælp til hans hjem i San Fernando Valley ved Los Angeles.
Det viste sig dog, at Tina Turners søn ikke stod til at redde, til trods for, at både naboer og redningspersonale gjorde en stor indsats for det. Han blev nemlig erklæret død på stedet.
Mediet skriver også, at Ronnie Turner i den seneste tid har kæmpet med kræft og en række andre helbredsproblemer.
Det er ikke Tina Turner, der har meldt ud om, at hun har mistet sin søn.
LÆS OGSÅ: Céline Dion ramt af sjælden sygdom
Derimod er det Afida Turner, der er kone til Ronnie Turner, der i et opslag på Instagram bekræfter dødsfaldet. Opslaget runder hun af med at skrive ‘Rest in Paradise’ til den mand, hun har været gift med i 17 år.