Der har været rygter om det i lang tid. Om, at Dwayne ‘The Rock’ Johnson én dag kunne blive præsident for USA. Nu afviser han dog selv, at det kommer til at ske.
Til trods for, at man skulle tro, at det blot er en joke, der har spredt sig på de sociale medier, er det faktisk ikke tilfældet. Tidligere har den kendte skuespiller udtalt sig om, at han faktisk har gjort sig tanker om det.
LÆS OGSÅ: Brad Pitt reagerer på voldsomme beskyldninger
Første gang han udtalte sig om det, var tilbage i 2016, hvor han sagde, at han ikke ville afvise det. Fire år senere blev han igen spurgt, og her påstod han, at det var noget, han ‘alvorligt overvejede’.
Det førte til, at der blev sat gang i undersøgelse blandt det amerikanske folk, der faktisk viste, at op mod 46 procent af amerikanerne ville være klar til at give The Rock deres stemme ved et præsidentvalg.
Nu er det dog blevet gjort klart, at det ikke kommer til at ske. Det sagde han i et nyt interview med CBS Sunday Morning, hvor han forklarede, at hans børn er for vigtige for ham.
“Jeg elsker vores land og alle, der bor i det. Jeg elsker også at være far, og det er det vigtigste for mig: at være far. Især i denne kritiske tid i mine døtres liv,” lød det fra ham.
LÆS OGSÅ: Nu får Will Smith comeback
Samtidig forklarede han, at han ved, hvordan det er at være meget væk hjemmefra, og at han derfor ikke er klar til at tage imod jobbet som præsident, da det vil betyde, at han ikke ser sine døtre tilstrækkeligt.