Den kendte skuespiller, der især er kendt for sin rolle i den populære Netflix-serie ‘Lupin’, er gået bort.

Den franske skuespiller Adama Niane er gået bort. Han blev kun 56 år.

LÆS OGSÅ: Eddie Murphy gør comeback i populær filmserie

Det er blevet meldt ud af Olivier Abbou, der er instruktør bag filmen ‘Get In’, i et opslag på det sociale medie Instagram, skriver Deadline.

“Det er med stor sorg, at jeg har hørt om bortgangen af Adama Niane, som jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med på de to sæsoner af ‘Maroni’ og ‘Fury’,” har Olivier Abbou skrevet i sit opslag.

I det opslag, som Olivier Abbou har skrevet på det sociale medie, har han givet udtryk for, at de to havde ‘fornøjelsen af at have kunstneriske eventyr’ i både Guyana, St. Pierre og Miquelon, men også i Lyon.

Ikke nok med det, så har han også benyttet muligheden for at kalde Adama Niane for ‘sin helt’.

Det amerikanske medie Deadline skriver, at der endnu ikke er blevet delt information om, hvad der har kostet den kendte skuespiller livet i en alder af kun 56 år.

I løbte af sin karriere har Adama Niane haft roller i en lang række tv-serier og film. På IMDB fremgår det, at han seneste medvirkede i miniserien ‘L’île aux 30 cercuils’ (‘Øen med de 30 kister’, red.).

Mange kender ham for sin rolle i den kendte serie ‘Lupin’ på Netflix, hvor han havde rollen som den tidligere dømte lejemorder Léonard Kone.

Omar Sy, der spiller hovedrollen som Assane i den populære serie, har delt et opslag, hvor han hylder sin tidligere kollega.

LÆS OGSÅ: Ashton Kutcher raser mod Demi Moore

“Jeg sender de dybeste kondolencer til Adama Nianes kære. En formidabel skuespiller, som jeg havde muligheden for og fornøjelsen af at spille sammen med. Han var en mand af særlig generøsitet. Må hans sjæl hvile i fred,” har han skrevet på det sociale medie Twitter.

author avatar
Nicolai Ohlsen