Han var en af de oprindelige skuespillere i hitserien ‘Sesame Street’. Nu er Bob McGrath gået bort i en alder af 90 år.
Bob McGrath, der ikke blot var en af de oprindelige skuespillere i ‘Sesame Street’, men også en fast del af showet i mange år, er død omgivet af sin familie.
LÆS OGSÅ: Kate Winslet overrasker med vild donation
Skuespillerens familie delte den triste nyhed søndag i et opslag på hans officielle Facebook-side ifølge TMZ.
“Vores far Bob McGrath, døde i dag. Han døde fredeligt i hjemmet, omgivet af sin familie,” lyder det blandt andet i opslaget.
McGrath er bedst kendt for sin rolle i den kendte børneserie, som han også var med i, da den første episode blev sendt i 60’erne.
Han var nemlig med i første afsnit, hvor han spillede sig selv. Han fortsatte med at være en del af programmet i intet mindre end 47 sæsoner..
Han stoppede med at være en del af ‘Sesame Street’ i 2017, hvor hans sidste afsnit blev ‘Having a Ball’.
Ikke nok med, at han bidrog med mange lærerige lektioner i sin rolle i ‘Sesame Street’, så spillede han faktisk også en stor rolle i det musikalske element med sange som ‘People in Your Neighborhood’, ‘Sing a Song’, ‘If You’re Happy And You Know It’ samt introsangen ‘SS’.
Han spillede hovedrollen i en lang række ‘Sesame Street’-produktioner gennem årene, hvilket omfatter både film, juleversioner, spil og meget mere.
LÆS OGSÅ: Britney Spears med overraskende hilsen til søster
Han var desuden blandt dem, der har været en del af serien i længst tid. Ved sin død efterlader han sig sin kone og børn.