Skuespiller Kate Winslet har overrasket med en vild donation til en mor og hendes syge datter.

Der er mange, der er blevet ramt af inflationen og stigende energipriser. For de fleste har det betydet, at de har været nødt til at droppe julebelysningen eller skrue ned for varmen.

LÆS OGSÅ: Britney Spears med overraskende hilsen til søster

For andre er situationen dog meget værre. Faktisk er det for nogen liv og død, der er tale om.

Skotske Carolynne Hunter kan nikke genkendende til det sidste. For nylig har hun nemlig modtaget en elregning på 17.000 pund, hvilket svarer til cirka 147.000 danske kroner. Og kan hun ikke betale, kan det have katastrofale følger.

Grunden til, at elregningen er så høj er, at hun passer sin 12-årige syge datter Freya derhjemme. Datteren er både stum, blind samt afhængig af en maskine, der hele tiden overvåger hendes iltoptag og hjertefrekvens.

Og ifølge Sky News er det netop denne maskine, der har forårsaget, at Carolynne og hendes familie har modtaget den enorme regning.

Det er dog ikke alt. For ikke nok med, at de har svært ved at betale deres regninger, så er der også en risiko for, at datteren må sendes på en institution.

Dette har ifølge Sky News fået hende til at oprette en indsamling på nettet, som er blevet støttet af utallige personer fra nær og fjern, herunder også af skuespiller Kate Winslet.

Winslet valgte at donere intet mindre end de 17.000 pund til kvindens indsamling, som hendes elregning lyder på.

I BBC-programmet ‘Sunday with Laura Kuessenberg’ fortæller hun, at det ikke bør kunne ske, og at hun mener, at det er forkert.

LÆS OGSÅ: Har været en tradition i 30 år: Nu stopper Axl Rose

“Det er så forkert i mine øjne, at denne kvinde skal lide, og at hun som mor kan blive tvunget til at træffe sådan en hjerteskærende beslutning, fordi hun ikke har støtten og ikke kan betale regningen. Det kunne jeg ikke lade ske,” sagde hun i programmet.