Den verdenskendte rapper Big Sean har god grund til at smile for tiden. Den 34-årige stjerne kan nemlig se frem til snart at skulle være far.
Det ser ud til, at Big Sean og Jhené Aiko har taget deres forhold til et nyt niveau. Parret venter nemlig deres første barn, lyder det fra Page Six.
LÆS OGSÅ: Efter pludselig indlæggelse: Nu åbner Kourtney Kardashian op
“Parret er overlykkelige og ser frem til dette næste kapitel,” har en repræsentant for Jhené Aiko fortalt til mediet.
Det amerikanske medie TMZ var de første, der kunne dele billeder af parret, der offentligt viste den gravide mave frem i Beverly Hills i Los Angeles lørdag.
På billederne er det tydeligt at se, at den 34-årige Jhené Aiko er gravid. Hun var nemlig iført en tætsiddende grå kjole, som ikke just skjulte hendes mave.
For Big Sean er det noget helt særligt, at Jhené Aiko nu er gravid. Det er nemlig første gang, han skal være far, men Aiko har et barn fra et tidligere forhold.
Hun har nemlig en 13-årig datter ved navn Namiko Love, som hun deler med sangeren O’Ryan, der er lillebror til den kendte hitsanger Omarion.
LÆS OGSÅ: Lindsay Lohan afslører lykkeligt nyt
Det lykkelige par har dog endnu intet meldt ud om, hvor langt Jhené Aiko er henne i sin graviditet. Derfor vides det heller ikke, hvornår hun skal føde.