Den 12. januar gik Lisa Marie Presley bort i en alder af 54 år. Nu reagerer hendes mor, Priscilla Presley, i et kort opslag på de sociale meder.

77-årige Priscilla Presley, der var gift med ikonet Elvis Presley, var også mor til den nu afdøde Lisa Marie Presley, som gik bort for ca. to uger siden.

LÆS OGSÅ: Lisa Marie Presleys datter med hjerteskærende afsløring ved mindehøjtidelighed

Efter datterens død, er det ikke meget, man har hørt fra Priscilla, men nu har hun valgt at løfte sløre en smule for, hvordan hun har haft det på det seneste.

Det sker i et kort opslag på det sociale medie Twitter, hvor hun skriver, at det har været en ‘meget svær tid’ for hende, efter hun mistede sin datter.

“Tak til jer alle for jeres kondolencer. I har rørt mig med jeres ord,” lyder det fra Priscilla i hendes opslag på Twitter.

“Det har været en meget svær tid, men bare det at vide, at jeres kærlighed er derude, gør en forskel,” fortsætter hun.

Søndag fik Priscilla mulighed for at sige et sidste farvel til sin datter, da Lisa Marie Presley blev stedt til hvile på Graceland, hvor hun er blevet begravet ved siden af sin søn, Benjamin Keough.

Ved mindehøjtideligheden var både fans og kendisser mødt op. Hertil bød den også på en optræden fra Alanis Morissette og en meget rørende tale fra Sarah Ferguson, der har været gift med britiske prins Andrew.

LÆS OGSÅ: Ghislaine Maxwell forsvarer prins Andrew: Det er falsk

Lisa Marie Presley døde efter at have fået hjertestop i sit hjem i Calabasas i Californien. Hun blev genoplivet i ambulancen, men døde senere samme dag på hospitalet.