Prins Harry og Meghan Markle har angiveligt planer om at flytte. Det siges nemlig, at de er på jagt efter et nyt hus.
Det celebre par har endda udset sig et helt specifikt område, de ønsker at bosætte sig i. Ifølge Page Six skulle de nemlig have et ønske om at skifte Montecito ud med Hope Ranch.
LÆS OGSÅ: Phil Collins scorer formue: Sælger ud for enormt beløb
Nyheden kommer fra Santa Barbara News-Press, der skriver, at parret har været på ‘jagt’ efter et nyt sted, hvor de kan bor, da deres nuværende bolig ikke længere ‘behørigt rummer dem’.
Det betyder dog ikke, at de har i sinde at flytte langt væk. Flytter de til Hope Ranch, er det nemlig en flytning på få minutter kørsel. Der er nemlig kun 16 kilometer mellem Hope Ranch og Montecito, hvor hertugen og hertuginden af Sussex flyttede til i marts 2020 med deres søn, Archie.
Siden deres flytning til Californien, hvilket var deres første skridt, da de valgte at trække sig fra den royale familie, har de også fået datteren Lilibet.
Familiens potentielt nye kvarter kan ikke blot prale af at have en countryklub og en golfklub, der kun er for medlemmer, men også tennisbaner, picnicpladser og et netværk af flotte stier.
LÆS OGSÅ: ABBA-legende køber afdød hitmagers bagkatalog
Boligerne i området kan angiveligt have priser på helt op til 166 millioner kroner. Det er uklart, om parret allerede har købt sig et nyt hus i området, eller om de fortsat blot er på jagt efter et.