Den kendte rapper Post Malone er blevet indlagt. Lørdag blev han nemlig ramt af vejrtrækningsproblemer.

Det fik konsekvenser for flere tusinde fans, at den kendte rapper blev ramt af vejrtrækningsproblemer. Det førte nemlig til, at han var nødt til at aflyse en koncert, han skulle have afholdt i Boston lørdag aften.

LÆS OGSÅ: ‘House of Cards’-stjerne skal skilles

Post Malone, hvis rigtige navn er Austin Richard Post, har selv meldt ud på det sociale medie Instagram, at han ikke var i stand til at gennemføre den planlagte koncert.

“Jeg har svært ved at trække vejret, og der er en jagende smerte, hver gang jeg trækker vejret eller bevæger mig. Vi er på hospitalet lige nu, men med denne smerte kan jeg ikke spille koncerten i aften,” skrev han blandt andet.

Det vides ikke, om der er en sammenhæng, men for en uge siden væltede Post Malone på scenen i forbindelse med en anden koncert.

Efter at være væltet, tog han sig til brystet, mens han vred sig i smerte. Kort tid efter var den 27-årige rapper dog på benene igen, hvorfor han også var i stand til at gennemføre sin koncert.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Derfor kan prins William ikke tilgive prins Harry

Efter koncerten meldte han ud, at han havde fået smertestillende medicin på et hospital, og at det ikke ville få betydning for hans turné. Nu tyder meget dog på, at det alligevel endte med at få indflydelse på turnéen.