Den kendte skuespiller taler ud om sit brud med hustruen Jennifer Flavin, der i sidste ende blev afblæst.

I august kom det frem, at 76-årige Sylvester Stallone skulle skilles. Det lød, at hans hustru gennem 25 år, Jennifer Flavin, havde indgive skilsmissepapirerne.

LÆS OGSÅ: Afsløret: Her er værten til næste års Oscar-uddeling

Der gik dog ikke lang tid, før skilsmissen blev afblæst. Faktisk gik der ikke mere end få uger, før det parret kunne melde ud, at de ikke skulle skilles alligevel.

Siden da har der været et væld af diskussioner om, hvad der forårsagede, at Flavin ønskede at lade sig skille fra sin ægtemand gennem 25 år.

Blandt andet har der været tale om, at det skulle have været et skænderi om at få en ny hund, der endte med at udvikle sig til en skilsmisse.

I et stort interview med Hollywood Reporter har den kendte skuespiller dog valgt at tage bladet fra munden, og har angivet, hvad der lå til grund for det.

“Nogle gange satte jeg arbejdet før min familie, og det var en tragisk fejl, som jeg ikke kommer til at lave igen,” sagde han til det amerikanske medie.

Derfor er der meget, der tyder på, at det var Stallones store fokus på sit arbejde, der endte med at få hans hustru til at anmode om skilsmisse.

LÆS OGSÅ: TikTok-stjerne overrasker med skilsmisse: Fans vidste ikke, at hun var gift

Hvad der efterfølgende gjorde, at de fandt sammen igen, har han dog ikke udtalt sig om. Og i det hele taget virker det som om, at han ikke har ønsket at tale særlig meget om det.