TV2 reagerer på at have vraget Michael Olesen og Eugen Miu
Først var det Michael Olesen og siden Eugen Miu, der fik en nedslående besked fra TV2. Begge dansere er nemlig blevet vraget til kommende sæson af ‘Vild med Dans’. Og begge reagerede med trist hjerte over den nyheden.
Eugen Miu skrev via instagram:
“Åh, sikke en trist besked, jeg fik i går. Der er desværre ikke plads til mig i denne omgang af ‘Vild med dans’. Jeg havde glædet mig utrolig meget til at lave en sæson mere og vise jer alle, hvad jeg havde at byde på, men sådan skulle det ikke være i år.”
Eugen Miu havde sidste sæson debut i ‘Vild med Dans’, men det blev altså kun til en enkelt sæson for danseren.
Du kan læse mere om Eugen Mius reaktion i artiklen her.
Michael Olesen sendte også sine tanker ud på instagram omkring beslutningen, han skrev blandt andet:
“Jeg elsker ‘Vild med dans’, og alt det kan, og det er en meget stor del af mig, og derfor er jeg også oprigtig ked af ikke at skulle være en del af VMD og få lov til at fejre 20 års jubilæet sammen med min VMD-familie.”
Du kan også læse mere om Micheal Olesens reaktion på nyheden her.
Hvem, der skal overtage deres pladser, er endnu ikke kendt, men til Ekstrabladet er der kommet en skriftlig reaktion fra TV2.
Redaktøren, Thomas Richardt Strøbech, skriver:
‘Vi kommenterer ikke som sådan på medvirkende, og det er ganske naturligt, at vi løbende skifter ud i besætningen fra sæson til sæson.’
Derfor er der altså ikke den store forklaring på beslutningen udover, at beslutningen skulle have været en del af en naturlig proces. Han tilføjer desuden:
‘Vi glæder os meget til at kunne præsentere årets hold om nogle uger.’
Derfor kan vi med spænding vente på, hvem der skal overtage de to danseres pladser i det populære TV-program, ‘Vild med Dans’.