For nylig gik den 72-årige Robbie Coltrane bort. Nu er hans dødsårsag blevet afsløret.
Tidligere på måneden blev det bekræftet, at skuespillere Robbie Coltrane var gået bort. Han blev 72 år.
LÆS OGSÅ: ‘Friends’-stjerne afslører: Blev afvist af medskuespiller
Den skotske skuespiller er især kendt for sin rolle som Hagrid, som han spillede i samtlige ‘Harry Potter’-film.
I forbindelse med hans død, blev det ikke afsløret, hvad dødsårsagen var. Nu er hans dødscertifikat dog blevet offentliggjort, og heraf fremgår det, at han havde flere problemer med helbredet.
Ifølge The Sun var det nemlig ikke blot én ting, der gjorde, at han afgik ved døden. Derimod var der flere aspekter, der gjorde, at hans hjerte stoppede med at slå.
Blandt andet fremgår det af dødscertifikatet, at flere af hans organer svigtede, hvilket førte til, at han afgik ved døden.
Tidligere har det været fremme, at han har haft flere problemer med sit helbred. Blandt andet har han både haft problemer med overvægt og diabetes.
Det britiske medie skriver desuden, at den konkrete dødsårsag skulle være blodforgiftning, en infektion i de nedre luftveje samt hjerteproblemer.
LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller lander stor rolle i HBO-serie
Ganske vist er han bedst kendt for sin rolle Hagrid i ‘Harry Potter’-universet, men mange kender ham også for rollen som Valentin Dmitrovich Zukovsky i James Bond-filmene ‘The World Is Not Enough’ og ‘GoldenEye’.