Efter Aaron Carters død i en alder af 34 år, har der været spekulationer om, hvad der skulle ske med hans blot 1-årige søn.
I et stykke tid har der været tvivl om, hvad der skulle ske med Aaron Carters 1-årige søn, Prince, efter den kendte sanger mistede livet i starten af november.
LÆS OGSÅ: Will Smith viser vildt vægttab: Så mange kilo har han smidt
Nu er det kommet frem, at der er blevet truffet en afgørelse i sagen. Ifølge TMZ er Prince igen hjemme hos sin mor, da Carters forlovede, Melanie Martin, har fået den fulde forældremyndighed over sin søn.
Det amerikanske medie har været i dialog med en repræsentant for Martin, der fortæller, at det er blevet afgjort af en dommer i Los Angeles, der fandt hende egnet til at tage sig af sit egte barn.
Det betyder, at hun nu har den fulde forældremyndighed over den 1-årige dreng. Hun var ikke selv til stede i retten, da afgørelsen faldt. Derimod befandt hun sig i New York, men hun fik kort efter de gode nyheder overbragt af hendes juridiske hold.
Ifølge TMZ fik det hende til straks at rejse tilbage til Los Angeles, hvor hun skal hente Prince. Det har hendes repræsentant forklaret til TMZ, ligesom vedkommende har understreget, at hun er ‘meget glad og ivrig efter at se sin søn’.
Prince har været hos Melanie Martins mor siden september, hvor Aaron og Melanie mistede deres forældremyndighed, hvilket var forårsaget af bekymringer om indtag af narkotika og vold i hjemmet.
“Jeg ærer Aaron i dag, og jeg ved, at han ville være så stolt af mig. Jeg er meget følelsesladet og tænker, at vi kunne have været en familie, men Aaron ville være så glad for at vide, at jeg fik ham tilbage,” har Melanie udtalt til TMZ.
Aarons mor, Jane, mener også, at det er den rette beslutning, at 1-årige Prince får lov til at vende hjem til Melanie.
LÆS OGSÅ: Elon Musk raser mod stalker: Du udsatte min søn for fare
“Barnet skal være hos sin mor,” sagde Jane til TMZ, og forklarede samtidig, at Aarons søskende endnu ikke har mødt Prince, men ville elske at få muligheden for det.