Det rumænske politi er kommet med en ny udmelding om influencer og kickbokser Andrew Tate, der sidder fængslet i Rumænien.

Andrew Tate bliver ikke løsladt i nærmest fremtid. Derimod er hans varetægtsfængsling i Rumænien blevet forlænget med 30 dage.

LÆS OGSÅ: Pamela Anderson med Tommy Lee-afsløring: Det knuste mig

Det skyldes, at det rumænske politi har brug for mere tid til at efterforske den sag, de forsøger at stable på benene mod Andrew Tate og hans bror Tristan.

Det skriver flere internationale medier, herunder BBC og Sky News.

Ifølge BBC vil der senere blive udsendt en pressemeddelelse, hvori det vil blive begrundet, hvorfor varetægtsfængslingen bliver forlænget.

Andrew Tate blev med sin bror Tristan anholdt den 29. december, hvor deres luksuriøse villa i den rumænske hovedstad Bukarest blev stormet af kampklædte betjente.

Kort tid efter det kom det frem, at de var blevet sigtet for menneskesmugling. Derudover er en af de to brødre angiveligt også sigtet for voldtægt.

Det rumænske politi mener at vide, at Andrew Tate har været med til at lokke kvinder til sig, da han lovede dem et parforhold.

Da de ankom til Rumænien, viste det sig angiveligt at være løgn. Ikke nok med det, så mener det rumænske politi også at vide, at de kvinder, der blev lokket til Rumænien, blev både tæsket og misbrugt seksuelt.

I en pressemeddelelse, der blev udsendt af politiet på nytårsdag, lød det, at der er blevet anholdt i alt fire personer i sagen. De to øvrige personer, der er blevet anholdt, menes at være rumænske statsborgere.

LÆS OGSÅ: Alec Baldwin risikerer tiltale for uagtsomt manddrab

Både Andrew og Tristan Tate nægter sig skyldige i anklagerne, men efter deres varetægtsfængsling er blevet forlænget, vil de tidligst blive kunne løsladt fra fængslet den 27. februar.