Amber Heard tabte for nylig til Johnny Depp i retten, men de juridiske problemer er tilsyneladende ikke slut for hende.
Der er kun gået omtrent en måned siden, at Amber Heard tabte den store retssag til sin eksmand Johnny Depp, men nu er skuespillerinden igen havnet i jurdiske problemer.
LÆS OGSÅ: Elizabeth Olsen afslører stor hemmelighed
Det australske ministerium for landbrug, vand og miljø har nemlig meldt ud, at de for tiden efterforsker Amber Heard i en sag, der stammer fra for syv år siden.
Dengang importerede hun nemlig sine to hunde til Australien, men det foregik ikke på lovlig vis, og dette bliver nu efterforsket. Det skriver norske Dagbladet.
Heard er sigtet for at have taget to hund med ind i landet, uden først at have registreret dem, hvilket betyder, at hun helller ikke har afholdt de strenge regler om, at hundene skal være 10 dage i karantæne efter indrejse.
Allerede tilbage i 2015 blev hun sigtet for at have importeret de to hunde ulovligt, men efter at have erkendt sig skyldig i forfalskning af rejsedokumenter, blev sagen lukket.
LÆS OGSÅ: TikTok-stjerne drømmer om at arbejde sammen med udskældt skuespiller
Nu spøger sagen dog igen, da den australske anklagemyndighed er begyndt at vurdere, om der er nok beviser til at bringe sagen op på ny.