Skuespiller Elizabeth Olsen har løftet sløret for en fantastisk nyhed. Hun har nemlig afsløret, at hun er blevet gift.

Den i dag 33-årige Elizabeth Olsen kunne tilbage i 2019 bekræfte, at hun var blevet forlovet med Robbie Arnett. Dengang gik han nemlig på knæ for den kendte skuespiller.

LÆS OGSÅ: TikTok-stjerne drømmer om at arbejde sammen med udskældt skuespiller

Siden da har både parret og deres fans ventet på, at de ville afholde deres bryllup. Eller det er i hvert fald, hvad omverdenen har troet.

Nu viser det sig nemlig, at de faktisk har været gift i længe. Den kendte skuespiller har afsløret, at de blev gift allerede inden coronapandemien ramte verden i 2020.

“Vi sneg os væk og blev gift, og så holdt vi senere et andet bryllup,” lød det fra Elizabeth Olsen i et interview med radiokanalen SiriusXM.

Hertil bekræfter hun også, at det skete, inden coronapandemien begyndte at buldre i hele verden, hvorfor parret altså har været gift i over to år nu.

Faktisk fandt deres bryllup sted allerede kort efter deres forlovelse, hvilket faldt sammen med, at hun løb ind i problemer med sit visum, da hun skulle optage en film i England.

LÆS OGSÅ: Trods sejr over Amber Heard: Nu skal Johnny Depp betale

Til trods for, at hun nu har løftet sløret for, at hun faktisk er blevet gift for længe siden, har hun ikke fortalt om, hvilken konkret dato, de to blev gift på.