I weekenden overraskede skuespiller Nicole Kidman med en donation i den høje ende, da hun deltog ved en auktion.

I weekenden blev der afholdt en auktion efter forestillingen ‘The Music Man’, der har Hollywood-stjernen Hugh Jackman i hovedrollen.

LÆS OGSÅ: Jennifer Lopez afslører hemmelig besked fra Ben Affleck i forlovelsesring

Auktionen blev afholdt i Winter Garden Theatre, og her brød publikum pludselig ud i jubel, da der landede et stort bud på en af de genstande, der blev solgt på auktionen.

Grunden til, at der lød jubel, da det højt bud tikkede ind er, at alle pengene gik til den velgørende organisation Broadway Cares/Equity Fights AIDS, hvis formål er at samle ind til AIDS-relaterede formål.

Ikke nok med, at det var et stort bud, der pludselig kunne høres, så var det heller ikke hvem som helst, der kom med dette bud. Det var nemlig ingen ringere end Nicole Kidman, der kom med et højt bud.

Konkret var der tale om et bud på den hat, som Hugh Jackman var iført under forestillingen. Auktionen gik godt, da prisen var nået op på cirka 19.000 dollars, hvilket svarer til 135.000 kroner.

Tilsyneladende mente Nicole Kidman dog slet ikke, at det var nok, for pludselig kunne høre hende råbe: ‘100.000 dollars’.

LÆS OGSÅ: Amerikansk sanger beskyldes for børnemishandling

Til en start var folk ikke klar over, hvem der havde budt, men det gik dog hurtigt op for folk, at det var Nicole Kidman, der stod bag det store bud på hatten, som hun altså endte med at købe for omtrent 700.000 danske kroner.