Jennifer Lopez og Ben Affleck genfandt i 2021 kærligheden til hinanden, efter de brød deres forlovelse i 2004.

I 2021 fandt Jennifer Lopez og Ben Affleck sammen på ny, efter at have brudt deres første forlovelse tilbage i 2004.

LÆS OGSÅ: ‘Guns N’ Roses’-stjerne raser mod fan: Du er en kusse

De forsøgte at holde deres forhold hemmeligt for en stund, men da det først blev offentliggjort, at de havde fundet sammen igen, gik det stærkt mellem parret.

Det førte til, at parret også meldte ud, at Affleck havde været på knæ i april, og at de var blevet forlovet for anden gang.

Og det må siges, at han valgte at gøre det med manér, for på Lopez’ finger endte der nemlig med at sidde en grøn diamantring, der har en værdi på omtrent 10 millioner dollars.

Ikke nok med det, så fik han også indgraveret noget helt særligt i ringen til hans kommende – og netop dette har hun nu valgt at fortælle åbent om.

Det har hun gjort i et nyt interview med Zane Lowe ifølge Daily Mail.

Inde i ringen har han fået indgraveret følgende ord: ‘Not. Going. Anywhere’.

Det er naturligvis en sød frase at få indgraveret i en sådan ring, men det er ikke helt uden grund, at det netop var disse tre ord, han valgte. Det er nemlig tre ord, der betyder noget helt særligt for parret.

LÆS OGSÅ: ‘Harry Potter’-skuespiller langer ud: Jeg hader det

“Det var også sådan, han altid underskrev sine e-mails, da vi begyndte at snakke sammen igen. Sådan, du ved: bare rolig, jeg går ingen vegne,” fortæller Jennifer Lopez.