Der bliver en særlig ændring i det britiske kongehus, når William en dag får titlen som konge.
Prinsesse Charlotte, datter af prins William, står over for store ændringer i det kongelige liv. Når hendes far en dag bliver konge, vil det nemlig have stor betydning for hende.
Det skriver Mirror.
Kongelige eksperter fortæller, at Charlottes titel vil ændre sig markant, når hendes far overtager tronen fra kong Charles.
Når prins William bliver konge, vil hans ældste søn, George, overtage titlen som prins af Wales. Og det betyder, at Charlotte mister titlen som prinsesse af Wales. Det skyldes, at kun døtre eller ægtefælle til en prins kan have titlen som prinsesse.
Dog kan Charlotte måske blive tildelt titlen Princess Royal senere i livet, en titel som prinsesse Anne har nu. Der kan kun være én Princess Royal ad gangen.
Hvis man ser bort fra titler og traditioner, er Charlotte også bare et helt almindeligt barn med almindelige interesser. Hun er fx meget glad for dans, ligesom mange andre i hendes familie.
Hendes mor, Kate Middleton, fortalte engang, at Charlotte elsker ballet og step, hvorfor hun også blev taget med til ballet i London, hvor hun så en forestillingen “Askepot.”
Prinsesse Charlotte kom til verden den 2. maj 2015, og har dermed netop kunne fejre sin 9-års fødselsdag.