‘Friends’-stjernen Matthew Perry har været nødt til at sige undskyld til skuespiller Keanu Reeves for et afsnit i sin nye bog.

Matthew Perry havnede i modvind, efter flere medier delte et uddrag fra hans kommende bog ‘Friends, Lovers and the Big Terrible Thing’, der handler om skuespiller River Phoenix’ død i 1993.

LÆS OGSÅ: Havde netop annonceret turné: Nu går verdensstjerne på pension

Det skriver CNN.

I samme afsnit skriver han, at det ser ud til, at det altid er de talentfulde personer, der dør tidligt.

Derudover skriver han, at han ikke forstår, hvorfor det skal være ‘originale tænkere som River Phoenix og Heath Ledger’, der dør i en tidlig alder, når ‘Keanu Reeves stadig går stadig blandt os’.

“River var en smuk mand – indvendigt og udvendigt. For smuk til denne verden, viste det sig. Det ser altid ud til at være de virkelig talentfulde fyre, der går bort,” skriver Perry i sin bog.

“Hvorfor dør de originale tænkere som River Phoenix og Heath Ledger, men Keanu Reeves går stadig blandt os?”

Efter uddraget er blevet delt af en række medier verden over, er det også gået viralt på de sociale medier.

Det har medført, at den 53-årige ‘Friends’-skuespiller er havnet i modvind, hvilket har tvunget ham til at stå frem, for at sige undskyld til skuespiller Keanu Reeves.

“Jeg er faktisk en stor fan af Keanu. Jeg har bare valgt et tilfældigt navn – min fejl. Jeg undskylder. Jeg skulle have brugt mit eget navn i stedet for,” sagde han i en udtalelse til People.

Tilfældigt eller ej, er det svært at komme udenom, at det er et lettere besynderligt afsnit, som den 53-årige skuespiller har valgt at inkludere i sin bog.

LÆS OGSÅ: Kendt radiovært død under live-udsendelse

Perrys nye erindringsbog, ‘Friends, Lovers and the Big Terrible Thing’, udkommer den 1. november.