Pludselig blev der helt stille under en radioudsendelse. Og der viste sig at være en tragisk årsag bag.

Folk, der lyttede til den britiske radiokanal GenX Radio mandag morgen, blev sandsynligvis forvirrede.

LÆS OGSÅ: George Clooney afslører: Frieri gik slet ikke som planlagt

Pludselig blev der i flere minutter helt stille. Efter flere minutters stilhed, blev der igen tændt for musikken.

Efterfølgende har det vist sig, at der var en ganske tragisk årsag til, at lytterne pludselig måtte nøjes med stilheden og deres egne tanker.

Radiokanalen har nemlig udsendt en pressemeddelelse, hvori de skriver, at radioværten Tim Gough pludselig døde midt under udsendelsen. Han blev 55 år gammel.

Også på det sociale medie Twitter har de delt en opdatering omkring den forfærdelige hændelse:

“Det er med det tungeste hjerte, at jeg er nødt til at fortælle jer, at vores kære ven og morgenvært Tim Gough døde i morges, mens han præsenterede sit program,” lyder det blandt andet i opslaget.

“Vi sender kærlighed til hans familie, søn, søster, bror og mor. Tim gjorde, hvad han elskede. Han blev 55 år gammel. Hvil i fred, min ven,” bliver der også skrevet i opslaget på det sociale medie.

En officiel dødsårsag er endnu ikke blevet delt, men det formodes, at den 55-årige radiovært døde som følge af et hjerteanfald.

LÆS OGSÅ: Skuespiller Leslie Jordan død i voldsom bilulykke

Tim Gough var oprindeligt gået på pension, men valgte at vende tilbage til sit job som radiovært hos GenX Radio. Det vides ikke, om han har haft underliggende sygdomme, der kan have resulteret i et hjerteanfald.