Da George Clooney gik på knæ, for at stille sin kone Amal det store spørgsmål, gik det slet ikke, som den kendte skuespiller havde tænkt.

George Clooney har været gift med Amal Clooney i snart otte år. Det har været otte år fyldt med kærlighed, har den 61-årige skuespiller flere gange afsløret.

LÆS OGSÅ: Sønner i kamp om boet efter Anne Heche

Deres ægteskab fik dog ikke helt den start, som han havde håbet på. Da han skulle fri til sin udkårne, gik det nemlig ikke, som han havde planlagt.

“Jeg planlagde det hele. Jeg planlagde det hele fuldstændig,” har skuespiller forklaret i talkshowet ‘The Drew Barrymore Show’ ifølge SE og HØR.

“Jeg havde ringen i en skuffe bag hende, jeg havde lavet middag, og vi havde kun datet i seks måneder,” sagde han også.

I talkshowet afslørede han også, at hans plan var, at han ville bede Amal om at tage noget fra skuffen, hvor ringen var placeret. I baggrunden ville sangen ‘Why Shouldn’t I’ af Rosemary Clooney spille.

Frieriet tog dog en helt anden drejning, end han havde regnet med. I begyndelsen troede Amal nemlig, at det var en ring, der tilhøre en af Clooneys ekskærester.

Da hun så, at han sad på knæ ved siden af, gik det dog op for hende, hvad det handlede om. Og heldigvis besluttede hun sig for at sige ja.

LÆS OGSÅ: Mandy Moore deler lykkelig nyhed

Fem måneder efter frieriet, blev parret gift ved et eksklusivt og overdådigt bryllup i Italien. Sidenhen er de også blevet forældre til tvillingerne Ella og Alexander på fem år.