Musiker og sangskriver John Legend kunne være blevet en Porsche fattigere, hvis ikke hans sikkerhedspersonale havde handlet hurtigt.
Der er mange, der har en drøm om at eje en Porsche. Det er dog ikke alle, der drømmer så meget om det, at de forsøger at stjæle en.
LÆS OGSÅ: Risikerer op mod 8 års fængsel: Nu går Shakira til modangreb
Netop dette forsøgte en mand at gøre i Los Angeles. Her kom han nemlig gående, da han opdagede en ulåst Porsche, som han forsøgte at stjæle – og derfor befinder han sig nu bag tremmer.
Ifølge TMZ satte han sig ind i den ulåste Porsche, hvorefter han begyndte at lede efter en nøgle eller en anden måde, hvorpå han kunne få startet den milliondyre bil.
Grunden til, at TMZ bringer historien er, at det ikke er en hvilken som helst Porsche, han forsøge at stjæle. Derimod er det en Porsche, der tilhører musiker John Legend.
Den 43-årige verdensstjerne havde parkeret sin bil foran hans studie i Los Angeles mandag, hvor han arbejdede på ny musik. Og i mellemtiden forsøgte en mand altså at stjæle den.
Heldigvis er der et sikkerhedspersonale tilknyttet hans studie, som kunne følge hans optrinnet på overvågningskameraerne. Derfor var de også hurtige til at tilkalde det lokale politi.
Efter at have ringet til politiet, besluttede de sig for at konfrontere manden, der forsøgte at stjæle Legends Porsche.
Her viste det sig, at han ikke havde i sinde at give sig, da han med det samme påstod, at det var hans bil. Kort tid efter blev han dog anholdt af politiet, hvilket har ført til, at han er blevet tiltalt for forsøg på tyveri.
LÆS OGSÅ: Håndskrevet Bob Dylan-sangtekst sættes til salg for millionbeløb
Manden befinder sig nu bag tremmer, og han kommer kun ud, hvis han kan betale en kaution på 85.000 dollars, hvilket er svarende til cirka 608.000 kroner.