Den britiske tv-skuespiller er gået bort i en alder af blot 31 år. Han døde pludselig under en tur til USA.

Sam Gannon, der er en britisk tv-skuespiller, der bl.a. er kendt for sin rolle i ‘Emmerdale’ er gået bort. Han døde pludselig i en alder af 31 år, da han var rejst til USA.

LÆS OGSÅ: Johnny Depp sikrer sig lukrativ kontrakt med luksuriøst brand

Det skriver BBC, der også skriver, at Sam Gannon var rejst til USA med det formål at besøge noget familie i landet.

Gannon har spillet med i flere tv-serier i Storbritannien, men de fleste kender ham dog for rollen som Kev i familiesoapen ‘Emmerdale’.

Da familien har et ønske om at få bragt ham hjem til hjembyen Selby, der ligger i North Yorkshire, har de nu valgt at starte en indsamling, som har til formål at dække omkostningerne hertil.

“Man forventer jo ikke denne slags. Især ikke, at det sker for en ung mand i en alder af 31 år, som havde den bedste tid,” lyder det fra hans mor, Angela Gannon, der talte med sin søn for sidste gang nogensinde i mandags.

LÆS OGSÅ: Kendt skuespiller anklaget for indbrud

Det vides endnu ikke, hvad der har forårsaget den kendte skuespillers alt for tidlige død, men det er dog blevet bekræftet af hans mor, at han havde en hjertesygdom, der i løbet af de seneste måneder havde ‘vist sit grimme ansigt’.